Bookingregler

Ethvert medlem af iSejler, der har duelighedsbevis for fritidssejlere, kan bestille et fartøj mod at betale det fastsatte lånegebyr. Den der bestiller et fartøj er pr. definition også fører af dette, og er dermed både juridisk og økonomisk ansvarlig under sejladsen. På faste sejlerhold kan ansvaret overdrages til en anden på holdet, hvilket skal fremgå at det udfyldte logblad.

Bestillinger foretages i sektionens kalender i "www.isejler.dk". Større reservationer foretages hos den reservations-ansvarlige.

1. SÆSON-BOOKING
Den reservationsansvarlige udsender før sæsonens start retningslinier for bestillinger for den kommende sæson, med angivelse af dead-lines og evt. særlige forhold. Proceduren er normalt følgende:

Bestilling/reservation fra medlemmer indsendes pr. mail til sejlsektionen på sejler@isejler.dk.

Alle bestillinger skal være den reservationsansvarlige i hænde senest den angivne dato, for at kvalificere til årets reservationer (således at kalenderen kan gives fri i følge de almindelige reservationsregler)

Prioritetsrækkefølgen for reservationer er normalt følgende, men vil i uforudsete situationer kunne afviges efter bestyrelsens beslutning:

  1. Kap- og distancesejladser arrangeret under Dansk Sejlunion (f.eks. Sjælland Rundt, Fyn Rundt, o.l. hvorimod korte kapsejladser ikke har forrang for faste sejlerhold og feriesejlads.

  2. Feriesejlads i ugerne 27-32. Der kan kun reserveres EN båd for EN uge (mandag til fredag + en weekend). Såfremt der er ledige både efter at alle reservationer er imødekommet, kan bestyrelsen godkende, at en båd udlånes til et medlem for en længere periode.

  3. Faste sejlerhold bestående af mindst 4 medlemmer af sektionen. Bestyrelsen kan dog bemyndige faste sejlerhold på kun 3 medlemmer, hvis de er villige til at tage op til 2 nye sejlere om bord, anvist af bestyrelsen eller sejlerskolen.

  4. Ønsker som ikke falder indenfor ovenstående kategorier henvises til ALMINDELIG BOOKING (se nedenfor).

  5. Skolesejlads. Tildelingen af både skal tage behørigt hensyn til sæsonens behov for uddannelse af nye sejlere.

Såfremt flere hold ønsker samme båd, fastsætter bestyrelsen proceduren for tildeling af både (evt. ved lodtrækning).

Tidligst muligt før sæson-start meddeler den reservationsansvarlige resultatet af fordelingen baseret på indkomne ønsker og øvrige behov.

2. ALMINDELIG BOOKING

Efter registrering af SÆSON-BOOKING, kan medlemmer selv booke direkte i kalenderen.

Der kan højst bookes EN båd i EN af hver af følgende udlånsperioder: dag/aften, weekend, 5 hverdage.

3. SLETNING AF BOOKING

Slettes en booking inden 24 timer fra bookingens starttidspunkt, kan lånegebyret anvendes til en senere booking.

FORENINGEN
iSejler
Skibsvej 2
4040 Jyllinge
KONTAKT
61221136 sejler@isejler.dk
En løsning fra ForeningsZonen Aps